Billeder i WordPress
Medier
WordPress understøtter alle tænkelige former for medier, herunder bl.a. billeder, video og lyd.
I denne video skal vi kigge nærmere på billeder i WordPress og på nogle af de muligheder vi har i WordPress' editor for at administrere billeder. Vi skal bl.a. kigge på:
- Upload af billeder fra vores computer
- Sletning af uploadede billeder
- Billedtekster
- Justering af billeder på dokumentet
- Størrelse på billedet
- Rotere eller spejlvende et billede
Finurligheder
Når vi arbejder med indhold på Internettet, arbejder vi teknisk set i det som kaldes HTML. Men da WordPress laver alt HTML-arbejdet for os, skal vi ikke tænke i koder, men blot i indhold, som var det f.eks. Microsoft Office Word. Det betyder dog også nogle gange, at der kan ske nogle sjove finurligheder, når WordPress skal konvertere vores visuelle indhold til HTML-kode.
Jeg har arbejdet med WordPress i mere end 10 år, og kender til de problemer mine kunder ofte har stillet spørgsmålstegn ved, derfor forsøger jeg ofte i disse videoer at fremprovokere og vise løsninger på netop disse finurligheder, bl.a. i denne video hvor billedet "rykker" sig selv ud af den position, vi havde sat det i.
Fejl ved upload af billede
WordPress er et Content Management System (CMS) der virker på stort set alle web-hoteller fra både danske og Internationale udbydere, inkl. vores gratis webhotel her på v5.dk.
Der er derfor mange forskellige elementer der kan spille ind, som kan gøre at WordPress kan fejle, når man forsøger at uploade et billede. Sagt på en anden måde, ligeså mange forskellige web-hotel udbydere der findes, næsten ligeså mange unikke server-opsætninger findes der.
Typisk skyldes en sådan fejl, at dit webhotel ikke som standard tillader WordPress at gemme filer på serveren. Det har vi lavet en video om hvordan du kan løse, lige her.