Introduktion til OOP
Objekt-orienteret programmering for begyndere
Jeg håber du er kommet godt igennem første afsnit af vores PHP-serie PHP for begyndere.
For mange PHP programmører kan objekt-orienteret programmering være et skræmmende begreb, fuld af kompliceret ny syntaks og andre store bakker man skal over, især hvis man ikke har lært OOP fra starten.
Jeg har undervist i PHP-programmering i mere end 15 år, og har igennem mine mange undervisningsforløb lært at forklare OOP på en nem måde, så både helt nybegyndere og også erfarne PHP-udviklere får noget ud af undervisningen.
I dette afsnit vil du lære objekt-orienteret programmering (OOP). Vi tager vores tiden fra første afsnit som variabler, funktioner, arrays osv. osv. og arbejder med disse i en objekt-orienteret tankegang, for at skabe mere kompakt og effektiv kode.
Objektorienteret programmering er meget kort forklaret en måde at programmerer på, der giver dig som udvikler en mulighed for at gruppere opgaver i klasser. Dette hjælper med at holde koden efter den tese jeg selv arbejder ud fra "Don’t Repeat Yourself" (DRY) og samtidig sikre en nem og overskuelig kode.
En af de store fordele ved DRY programmering er, at ændringer i PHP-applikationen som regel kun kræver at man ændre noget ét sted i koden, hvor modsat det kan være et stort arbejde at vedligeholde en kode hvor data er erklæret igen og igen, hvis man skulle holde de to programmeringsmetoder op imod hinanden, ville en grov sammenligning være “Find Holger”-bøgerne vs. “Google Maps”, hvor man blot søger på det man ønsker, og finder det.
Men for kort at summere op, så virker OOP skræmmende for en masse af udviklere, fordi det introducerer nye syntaks og et overblik, der ved første øjekast ser ud til at være langt mere kompliceret end simpel procedure- eller inline kode. Men ved nærmere eftersyn, når man lærer OOP at kende, er det faktisk en meget ligetil og i sidste ende måske mere enkel tilgang til programmering.
I dette afsnit vil jeg lære dig OOP-programmering.
God fornøjelse med dette afsnit, og denne video!