Homebrew til Mac OS X
Hvad er Homebrew
Den nemmeste måde at installere forskellige Unix-værktøjer og open source software på Mac OS X er via en 3. parts pakke manager, desværre kommer OS X ikke med en indbygget pakke manager (og dog, App Store, er vel også en slags pakke manager), men heldigvis er der nogle gode folk som har dedikeret en masse tid, til at bygge en sådan en - de kalder den for Homebrew.
Homebrew er ikke den eneste mulighed, der findes også macports og Fink men Homebrew er den mest populære af trioen, og derfor Homebrew vi gennemgår i denne video.
Apps med Homebrew
Hele idéen med Homebrew er at du ligesom apt-get på Linux (Debian/Ubuntu) nemt kan installere software til din Terminal på Mac OS X. Det kunne f.eks. være wget, gpg eller python.
Fordi Homebrew efterhånden er et ret stort bibliotek af software, er der heldigvis også lavet en søgemaskine henover, som kan findes på http://searchbrew.com/. Herfra kan du nemt søge efter- og finde det software du leder efter, f.eks. wget.
Så er det tid til en video
Vi har lavet en kort video om Homebrew til Mac OS X her hvor vi installere wget-programmet: