Nyheder i Windows Server 2008
Microsoft Windows Server 2008 er efter min mening den største og mest omfattende opdatering af Windows Server-serien siden Windows 2000 - og selvom 2008 stadig bygger på f.eks. samme Active Directory-system, der er videreudviklet siden Windows 2000, er mange af funktionerne I Windows Server 2008 revolutionerende indenfor server-verdenen.
Microsoft har genopbygget Windows Server 2008 kernen helt fra bunden og startet en ny æra af 64-bit server computing. Lige fra starten har Windows Server 2008 været et modent og stabilt operativsystem, som i dag har, hvertfald i min virksomhed, erstarttet alle tidligere Windows Server 2003 installationer.
Nogle af de nye funktioner I 2008 er bl.a. Server Core - som giver en "let" version af serveren, uden grafisk brugerflade - som vi også kender det fra Linux og UNIX. Denne version giver bedre performance og er specielt velegnet til miljøer med et stort load.
Udover Server Core byder Windows Server 2008 også på Hyper-V som er en hypervisor-baseret virtualiseringsteknologi, der gør det muligt at køre virtuelle miljøer i din Server-installation.
Windows Server 2008 indeholder også en masse mindre funktionelle forbedringer samt væsenlige forbedringer i skalerbarhed, pålidelighed, håndterbarhed , performance og sikkerhed. [videotag]
I denne serie af instruktionsvideoer på danielbahl.dk, vil jeg undervise i Microsoft Windows Server 2008 R2. Vi starter helt fra bunden med installationen med arbejder os op igennem emner som Windows Server Backup, Software RIAD med Windows Disk Manager, IIS (Internet Information Services), AD (Active Directory), Udrulning af software, Windows Advanced Firewall, Hyper-V, Fil-server, VPN-server, Terminal Services og megt meget mere.
Hvis du har nogle ønsker til specifikke videoer I denne serie må du endelige ønske dem på www.danielbahl.dk/ide
I denne video starter vi ud med installationen af Windows Server 2008 R2 - Rigtig god fornøjelse med videoen.