iOS 9.2 er klar
iPhone, iPads, iPods - ready, set, update!
Apple har netop frigivet deres 2. store opdatering til iOS 9 - iOS version 9.2.
iOS 9.2 indeholder primært fejlrettelser. Men udover en lang liste af fejl som er rettet, har iOS 9.2 også et par nye funktioner at byde på, især hvis man bruger Apple's Music-tjeneste, som nu kan byde på nye funktioner til oprettelse af playlister og giver et bedre overblik over klassisk musik.
Mail.app har også fået support for Mail Drop, så der kan sendes e-mail med store vedhæftede filer igennem Apples servere.
iOS 9.2 indeholder også forbedret lyd-kvalitet når der streames til bluetooth-højttalere og stereo-anlæg.
Ydermere indeholder iOS 9.2 en netværksrettelse til TDC, så alle TDC-kunder igen får "TDC" som operatør, og ikke "DNKTD".
Der er også i iOS 9.2 en række forbedringer til Safari View Controller som blev introduceret i iOS 9 hvor det nu bl.a. er muligt at bruge Extensions som f.eks. 1Password.
Du kan hente iOS 9.2 nu fra din iPhone og/eller iPad ved at åbne Indstillinger -> Generelt -> Softwareopdatering.