Avanceret MySQL: inner join
I denne video skal vi arbejde lidt videre med MySQL og bygge nogle mere avancerede queries op fra bunden. I dette tilfælde skal vi specifikt arbejde med et spørgsmål fra www.danielbahl.dk/ide, hvor en bruger spørger hvordan man kan hente data fra to forskellige MySQL-tabeller og smelte resultatet sammen til en liste i HTML. [videotag]
I et sådan eksempel som over her skal vi bruge SQL JOIN, som er en SQL-funktion der kombinerer poster fra to eller flere tabeller i en database. JOIN er et værktøj til at kombinere felter fra to tabeller ved hjælp af en fælles værdi, det kan være vi har en tabel der hedder brugere, hvor vi har et unikt ID der hedder 'brugerid' og et andet felt, hvor vi skal matche brugerid op imod skostørrelse:
Tabel: Brugere
1. brugerID
2. navn
3. email
Tabel: Skostørrelse
1. skostørrelseID
2. brugerID (vores relation)
3. skostørrels, eks. 46
En INNER JOIN er den mest almindelige JOIN-operation og det er den vi skal arbejde med i denne video. Målet er at lave éen tabel på en hjemmeside, der viser brugerne og deres skostørrelse, hentet ud fra to forskellige MySQL-tabeller.
Daniel Bahl, [email protected], 46
Nikolaj Bahl, [email protected], 43
I videoen starter vi med at oprette de to tabeller, hvorefter vi bygger koden op der henter navnet og skostørrelsen ud fra de to tabeller.